Endelig bukkejagt!

Familietradition og bukkepremiere

Hvert år har de danske riffeljægere høje forventninger og spirende jagtiver forud for den danske bukkepremiere. Mange jægere er også spændte på, hvorvidt de rammes af bukkefeber, når den efterstræbte buk endelig toner frem i sigtekikkerten. Perioden op til premieren er således præget af spænding og forberedelser – riflerne bliver indskudt, nyt udstyr bliver indkøbt, og bukkene bliver betragtet rundt på terrænerne. Den danske bukkejagt fremstår også særligt stemningsfuld, fordi den er sammenfaldende med det smukke danske forår, hvor naturen står i sin fineste lysegrønne farve. Så bare det at færdes i naturen, er en stor del af oplevelsen i bukkejagten.

Jeg har det på præcis samme måde. En slags længsel efter at kunne jage råbukken og dermed få påbegyndt et nyt jagtår.

I min familie har vi den tradition, at min bror, far og jeg mødes hos mine forældre om aftenen den 15. maj, hvor vi nyder et måltid mad og et glas vin, mens vi fordeler morgendagens jagtområder imellem os.

Pladsfordeling og pokerfjæs

Min far råder over cirka 500 hektar blandet jagtterræn med en god råvildtbestand. I måneden frem mod premieren bruger min far tid med håndkikkerten for at iagttage råvildtet og især bukkene, og hvordan de fordeler sig i takt med, at de fejer deres opsats og bliver revir-hævdende.

På denne måde har vi, min bror og jeg, et lille indblik i bukkene, mens vores far har et stort indblik. Derfor er pladsfordelingen altid en munter omgang drilleri, som måske minder mest af alt om en blanding mellem et spil poker og en gammeldags auktionshandel. Hvem byder ind, og hvem har det bedste pokerfjæs.

Dette sjove fordelingsritual kulminerede umiddelbart sidste år. Her fik vores far lagt kortene så snedigt ud, at alle muligheder stod åbne for min bror og jeg, da vi skulle vælge vores jagtterræn. Et privilegium som man som gæst jo ikke kan klage over. Det var en ny og uprøvet taktik, som min bror og jeg studsede lidt over. Vi fik begge truffet vores valg om pladser til morgenjagten, hvorefter vores far valgte et noget utraditionelt område, hvor han vist nok havde set en nogenlunde seksender i skumringen.

En halv time efter solopgang faldt der et riffelskud fra de kanter, hvor min far befandt sig. Yderligere fem minutter gik, før en mms tikkede ind med en kæmpestor seksender, som senere viste sig at være en stor sølvmedalje og som dermed rakte til sidste års femteplads på den danske bukke-topti. Jo, en ældre pladsbuk skal man aldrig undervurdere…

En regnvåd premieremorgen

Tilbage til dette års bukkejagt. Efter sidste års oplevelse, var min bror og jeg mere afventende over for hvilken taktik, vores far ville benytte sig af i år ved fordelingen af pladserne. Forståeligt nok stillede vi flere uddybende og kritiske spørgsmål end vanligt. Vi nåede dog frem til, at han ikke havde nogen skjult dagsorden, hvorfor morgenpladserne hurtigt blev fordelt. Vi brugte nok mere energi på at drøfte vind- og vejrforhold, som især ude på de åbne eng- og markarealer kan betyde en del for råvildtets aktivitet. I bund og grund er det ikke så vigtigt, hvem af os, der skyder hvilken buk, men snarere et fælles ønske om, at vi hver især får en spændende oplevelse med at jage bukken, og at vi undervejs og efterfølgende kan dele oplevelsen med hinanden. Vi tilstræber at skyde en håndfuld bukke fordelt på arealerne henover sæsonen ud fra den regel om, at der kun skydes en ældre buk pr. område. Denne regel har medvirket til, at vi over årene har oplevet at kunne skyde gradvist stærkere bukke.

Selv skulle jeg forsøge at jage en gammel returbuk i et afsidesliggende område, mens min far og bror blev tættere på skoven, hvor der også skulle gå et par fine seksendere.

Da vækkeuret ringede kl. 4.30 den 16. maj, kom vi alle hurtigt i jagttøjet efter et par mere eller mindre urolige timers nattesøvn. Vi var alle spændte forud for solopgangen og dermed bukkepremieren.

Det småregnede på vej ud til områderne. En enlig rå krydsede marken et par hundrede meter fra mig. Mon bukken kom efter hende? Nej, den var alene.

Jeg fik pürchet mig frem til den bakke, hvorfra jeg havde en ide om, at bukken kunne komme. Efter cirka ti minutter kom to mindre dåhjorte frem på marken. Jeg er aldrig helt begejstret for at have kron- eller dåvildt samme sted, som jeg gerne vil have råvildtet til at komme. Det er måske lidt ubegrundet på marken, hvor råvildtet bedre kan se de større dyr, men i skoven har jeg ofte oplevet då- og kronvildtets lyde skræmme råvildtet. Derfor valgte jeg diskret at vifte de to hjorte væk med min handske.

Efter at have siddet cirka fem minutter, kom den gamle buk travende gennem slugten i marken på cirka 100 meters afstand. Allerede mens den stadig var i galop, kunne jeg konstatere, at det var den rigtige buk. Herefter var det kun et spørgsmål om, hvorvidt den ville stoppe, så et sikkert skud ville blive muligt. Efter halvtreds meters løb stoppede bukken, og jeg fandt bladet i kikkertsigtet og lod kuglen gå. Bukken sprang op i luften, som tegn på en god bladkugle. Efter cirka 30 meters spurt væltede den om i kløvermarken.

Det er altid med stor spænding, at man tager en buk i nærmere øjesyn. Er opsatsen nu som man forventede? Jeg blev dog ikke skuffet, da jeg endelig kunne løfte bukkens hoved fri af kløveren. En gammel buk med nedslidte tænder, kun små sprosser på den kraftige opsats – en fin og anderledes buk.

Samme morgen skød min far en rigtigt flot seksender. Det bliver nu spændende at få bukkeopsatsen målt og vurderet, for vores umiddelbare fornemmelse var, at den kunne kandidere til en bronzemedalje.

Den der ler sidst…

Efter en omgang bukkepral, morgenkaffe, formiddagslur og familiehygge, drog min bror mod et nyt terræn, hvor han minsandten også skød en flot ældre seksender.

Så stik imod vejrudsigten og vores deraf lave forventninger, havde vi alle tre skudt hver vores flotte premierebuk, da solen gik ned den 16. maj. Som bukkejæger er det befriende, at få spændingen forløst på premieredagen og med en smule mere ro kunne fortsætte med at jage bukkeoplevelsen i de næste måneder.

2 tanker om “Endelig bukkejagt!

  1. Søren Pedersen siger:

    Tillykke med et vildt flot site. Spændende og underholdende artikel om bukkejagt i Danmark. Flot med tre ældre bukke på premieren. Glæder mig til at læse de næste artikler…

    • Huntem siger:

      Mange tak, Søren! Sådan en premieredag hører også til sjældenhederne. Vi håber, at du vil kunne lide de kommende artikler.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *