Hjortejagt

Hjortejagt er uden tvivl en af de mest populære jagtformer i Europa. For mange jægere er hjortejagt en speciel oplevelse. De store hjortearter er smukke og graciøse dyr, der også fra en vis alder repræsenterer eftertragtede trofæer. I jagten på hjortevildt sættes jægerens færdigheder på prøve, da jagten indebærer, at man skal kunne pürche sig lydløst ind i området, hvor hjortene opholder sig.

Hjortevildtet og i særdeleshed de større hjortearter har meget skarpe sanser, der hurtigt fornemmer jægerens tilstedeværelse ved de mindste fejltrin. Deres årvågenhed i form af en veludviklet høre- og lugtesans, men også bedre synssans end råvildtet, giver dem gode betingelse for at mindske jægerens jagtheld.

Jagt på kronhjort

Kronhjorten kaldes ofte skovens konge og repræsenterer for mange jægere det ultimative trofæ. Ofte foregår jagten på kronhjort dybt inde i skovene, hvor kronvildtet opholder sig det meste af døgnet. At skyde en kronhjort er typisk forbundet med, at jægeren skal få hjorten på skudhold i situationer, hvor den gerne opholder sig som en del af en større rudel med mange hinder og kalve. Rudlens samlede sanseapparat er yderst veludviklet og stiller derfor store krav til jægeren.

Jagten på kronhjort varierer også meget fra jagtland til jagtland. Der er betydelig forskel på, hvordan jagten praktiseres i for eksempel Skotland og Polen. Det skotske kronvildt lever mest i det åbne terræn i højlandet, mens det kontinentale kronvildt i højere grad lever i store skovarealer. Størrelsen på dyrene, både hvad angår kropsvolumen og trofæstørrelse, varierer også jagtlandene imellem. En gennemsnitlig skotsk hjort vejer betydeligt mindre end de kontinentale artfæller.

Jagt oplevelsen

Europæiske kronhjorte i guldklassen

august 3, 2017

Læs mere

Jagt på dåhjort

Ligesom kronhjorten er dåhjorten også et eftertragtet trofæ. Dåhjortenes trofæ er meget karakteristisk med de brede skovle, der også kaldes skufler. Hvert år rejser mange jægere ud på jagt efter store dåhjorte. Under brunsten samles dåhjortene på store brunstpladser, hvor de ind imellem udkæmper kampe og viser sig frem for dåerne. I modsætning til kronvildtet, hvor hjorten forsvarer sin rudel, søger dåerne hen til de stærkeste dåhjorte og parrer sig med disse. Brunsten for en dåhjort er mere en styrkeprøve og et udstillingsvindue end den er for en kronhjort. Brunstlyde fra dåvildtet er også betydeligt mindre kraftfulde end de karakteristiske brøl fra kronhjortene, men er ikke desto mindre medvirkende til en intens lydkulisse for jagtoplevelsen.

Jagt på sikahjort

I europæiske lande som Skotland, England og især Irland kan man også jage den sky sikahjort. Sikahjorten kan til trods for sin mindre størrelse opnå nogle flotte trofæer og være en jagtlig udfordring på lige fod med de øvrige hjortearter. Sikaen har en anden brunstlyd, der minder mere om et fløjt end et brøl.

Hjortejagt og trykjagt

Hvert år nedlægges der flotte trofæer under efterårets og vinterens trykjagter. Her kommer vildtet selvsagt hurtigere forbi jægeren, hvorfor det kan være svært at afgøre størrelsen på det enkelte dyr og trofæ. Derfor er der ingen tvivl om, at pürch- og brunstjagt på store hjorte er at foretrække. Her er der mulighed for selektiv afskydning, ligesom jagtoplevelsen har en anden karakter, som muligvis klæder disse smukke vildtarter bedre.

Andre hjortearter

Ønsker man som hjortejæger at prøve kræfter med hjorte uden for det europæiske kontinent, findes der spændende jagtmuligheder på andre arter. Man kan bl.a. jage den populære White tail hjort i Nordamerika, Wapitien, der er beslægtet med kronhjorten, og de mindre kendte hjorte som Rusa og Sambar.