Drømmen om en europæisk brunbjørn

Billeder: Morten Vissing og Huntem

 

Huntem har modtaget denne beretning fra den danske jæger Morten Vissing, der længe har gået med drømmen om at nedlægge en europæisk brunbjørn og fik mulighed for at opsøge sit jagtheld på brunbjørnen på en jagtrejse arrangeret af Buhls Jagtrejser. 

Bjørnejagt

I mine bestræbelser på at finde ud af, hvor jeg kunne have min største jagtchance på en stærk brunbjørn i Europa, blev jeg af Buhl Jagtrejser anbefalet Kroatien. Jeg valgte dermed Kroatien som jagtdestination og bookede rejsen sammen med min gode kammerat Michael, med hvem jeg har delt mange spændende jagtoplevelser.

Vi planlagde at køre til Kroatien, for på den måde at lave en tur ud af det. Jagten var planlagt til at skulle ligge i februar, da chancerne for bjørn normalt er bedst på denne årstid. Dette skyldes, at bjørnene netop er vågnet fra deres vinterhi og derfor er nemmere at finde i deres søgen efter føde.

Vintervejret driller

En måned inden afrejse var vi i dialog med Buhl Jagtrejser for at følge vejrforholdene i Kroatien. Vejrforholdene var desværre ikke optimale, og de store mængder sne gjorde det ikke muligt at komme af sted. Vi fulgte vejrudsigten nøje i de kommende uger og ventede på forårets komme. 

Forårsfornemmelser og bjørnejagt

I marts begyndte vinteren at slippe sit tag i Kroatien, og det så endelig ud til, at vi kunne komme afsted. Vores forhåbninger blev bekræftet, da vi snakkede med Henning fra Buhl Jagtrejser. Den 23. marts 2018 blev bilen pakket, og vi var nu klar til afrejse.

Efter en god køretur til Kroatien ankom vi til et fint og hyggeligt hotel midt i jagtområdet, hvor vi fik en venlig modtagelse af et hjælpsomt personale. Vi blev indkvarteret på vores respektive værelser. Ved ankomsten blev vi mødt af den kroatiske jagtagent, der informerede os om de forestående dages bjørnejagt. Forventningsglæden steg betragteligt.

Efter en tiltrængt nattesøvn ovenpå den lange køretur, var vi næste dag klar til at jagte oplevelserne. Vi blev hentet af hver vores guide ved 17-tiden, hvorefter vi kørte afsted. Vi kørte en halv times tid og ankom til den hochsitz, hvor vi skulle tilbringe aftenen.

Store bjørne – store forventninger

Under køreturen havde guiden vist mig billeder fra et vildtkamera, der havde filmet i området. Billederne viste nogle flotte, store brunbjørne. Nu steg mine forventninger til nye højder. Blandt de afbilledede bjørne var der vitterligt et par kandidater til den bjørn, som jeg i mange år har haft et ønske om at nedlægge.

Vi sad i skumringen og ventede på, at mørket ville sænke sig. Efter cirka halvanden time så vi de første bevægelser. Den første bjørn viste sig for os. Den var et fint eksemplar, men desværre ikke min drømmebjørn. Vi sad sammenlagt fire timer i hochsitzen den første aften. Vi så fire forskellige bjørne, men jeg lod dem gå. Jeg havde på forhånd besluttet, at jeg kun ville skyde mit livs bjørn. Ellers ville jeg lade dem alle gå. Jeg vidste, at jeg befandt mig i de rigtige område, hvis ønsket om en europæisk drømmebjørn skulle gå i opfyldelse.

Ny jagtdag – nye muligheder

Dagen efter kørte vi af sted til en ny hochsitz, der befandt sig lidt tættere på indkvarteringen. Vi satte os tilrette i venteposition. Jeg erfarede, at bjørnejagt er for dem, der kan sidde stille. Du må ikke bevæge dig det mindste eller lave nogen lyde. Bjørne har en utroligt veludviklet høre- og lugtesans, og får den fært eller hører lyde fra mennesker, er den lynhurtigt væk.

Drømmenes bjørn

Vi væbnede os med tålmodighed. Håbet om mødet med den store bjørn levede. Endelig skete der noget. Dagens første bjørn viste sig for os. Den var smuk og majestætisk, men ikke svarende til den, som jeg havde i tankerne. Bjørnen forsvandt igen.

Pludselig stod han der. Pragteksemplaret fra mine jagtdrømme. Det var uvirkeligt for mig, at min jagtchance nu var inden for rækkevidde.

Hvis der er noget, som hedder bjørnefeber, ramte denne mig i de efterfølgende sekunder. Det hele rystede på mig og adrenalinen pumpede i kroppen, alt i mens jeg arbejdede på at samle mit fokus.

Jeg fik fast anlæg til riflen og fandt bjørnen i sigtekikkerten. Vejrtrækning var lidt mere kontrolleret. Pulsen stadig hurtig. Jeg samlede mig om skuddet og lod kuglen gå. Jeg havde en god fornemmelse af mit skud, men bjørnen tegnede ikke som håbet.

En urolig nat

Man skal have enormt stor respekt for eftersøgning af muligt anskudte bjørne, og det er absolut ikke noget, som man foretager sig i mørke. Vi var meget urolige for, hvad der egentligt var sket, men måtte kravle ned fra hochsitzen og tage turen i hastigt tempo tilbage til bilen. Med det første morgenlys stod vi klar til at tage afsted for at søge efter bjørnen. Tankerne havde kredset omkring skudsituationen hele natten. Alle tænkelige seancer var blevet analyseret. 

Vi fandt hurtigt frem til skudstedet. Bjørnen var ramt, men kuglen havde tilsyneladende ikke haft det ønskede træfpunkt. Derfor valgte min ellers erfarne guide at tilkalde forstærkning. Et par guide og deres dygtige hunde gjorde os følgeskab og efter en kort eftersøgning fandt vi min drømmebjørn. Den var forendt cirka 150 meter fra skudstedet. Lettelsen indtraf. Glæden tog over. Det var en helt igennem fantastisk jagtoplevelse med en intensitet, som jeg sjældent har oplevet før.

Der lå han. Mit drømmetrofæ. En helt fantastisk, kæmpe bjørn. Med stort respekt og ærbødighed satte jeg mig ned ved siden af kæmpen og beundrede ham. En smuk gammel bjørn. Guiderne mente, at den var omkring 13 år.  

Vi fik nu bjerget bjørnen tilbage til jagthuset, hvor de lokale kom for at se den flotte bjørn og for at lykønske skytten.

Bjørnen blev senere opmålt til hele 418CIC, hvilket for en europæisk brunbjørn er en kæmpe
bjørn. Den anslåede alder blev også her bekræftet.

 

Dagen efter fik min jagtkammerat også en rigtig flot bjørn. Vi kunne nu sætte os i bilen tilbage mod Danmark, med de største jagtoplevelser og to fantastiske bjørne.

 

2 tanker om “Drømmen om en europæisk brunbjørn

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *