Chateaubriand af vildsvin

Chateaubri-and af vildsvin

Prøv denne spændende opskrift på vildsvinemørbrad med brombærsauce fra Gourmensch.
Vildsvinet har en fantastisk smag og en helt anderledes kødstruktur end f.eks. hjortevildtet.
Selvom der ikke er en reel fritlevende bestand af vildsvin i Danmark, er der stadig mange muligheder for at få vildsvinekød til køkkenet. En af mulighederne er at hjemtage vildsvinekød fra vores nabolande som Sverige og Tyskland (vær dog opmærksom på den gældende lovgivning). En anden mulighed er at købe kødet, når der ind imellem kan finde i køledisken hos velassorterede supermarkeder.
Ret Frokost, Hovedret
Antal 4 Personer

Ingredienser
  

Kød

  • 700 g vildsvinemørbrad
  • salt og peber
  • smør til stegning

Brombærsauce

  • 2 tsk honning
  • 1 tsk Dijon sennep
  • 3 dl rødvin
  • 1 dl portvin
  • 2 dl vildtfond
  • 200 g brombær
  • 30 g smør
  • salt og peber
  • evt. lidt sukker

Sådan gør du
 

Kød

  • Afpuds mørbraden. Brun den af på en meget varm pande på alle sider.
  • Lige inden servering skæres mørbraden i ca. 2 cm tykke skiver og steges på en varm pande med smør. Drys med salt og peber.

Brombærsauce

  • Honning og Dijon sennep svitses i en varm gryde. Det må ikke brænde på.
  • Tilsæt rødvin, portvin og find. Saucen koges næsten ind til det halve.
  • Tilsæt brombær og kog videre i 10 minutter. Smag til med salt og peber. Og evt. lidt sukker, hvis saucen mangler lidt sødme.
  • Inden servering kommes små klatter koldt smør i saucen under omrøring. Det gør den tykkere og mere cremet.
  • Serveres med nye kartofler eller rodfrugter med smeltet smør og finthakket mynte.
  • Velbekomme!
Har du prøvet denne opskrift?Lad os vide hvordan den var!