Jamaicansk vildsvinekarry med rice n’peas

Vildtopskrift jamaicansk vildsvinekarry

Vildtopskrift på jamaicansk vildsvinekarry med rice n'peas

Jeg bliver så glad af jamaicansk mad. Efter at have boet i London i 20 år, hvor jeg har haft Notting Hill karnevallet lige uden for døren, minder duften af jamaicansk mad mig om sol, sommer og partytime.

På Jamaica vil man normalt lave denne karryret af ged eller kylling.

Her har jeg lavet karry’en af et vildsvin, jeg skød på en tur i Sverige. Jeg har brugt boven, da den egner sig bedst til langtidsbraisering. På ægte jamaicansk manér serverer vi vores karry med rice’n’peas, en funky ananas-salsa, slaw og vores egen hotsauce.

(4 personer)

Ingredienser vildsvinekarry

1 kg vildsvinekød, skåret i 3 cm’s tern
1 stort løg, finthakket
5 fed hvidløg, finthakket
3 cm ingefær, revet på et fint rivejern
1 habanero-chili, finthakket, uden kerner
et par timiankviste 1 dåse kokosmælk
2-3 spsk. solsikkeolie, eller anden smagsneutral olie
1 tsk. allehånde (hel) 1 spsk. korianderfrø
1 tsk. spidskommen (hel)
½ tsk. bukkehornsfrø
4 grønne kardemomme
3 nelliker
½ tsk. gurkemeje 1 kanelstang

Fremgangsmåde vildsvinekarry

Stød alle krydderierne i en morter, og fjern skallerne fra karde- mommen. Sæt til side.
Sæt en tykbundet gryde på højt blus, og krydr kødet med salt og godt med peber. Kom 2 spsk. olie i gryden, og brun kødet godt.

Det er vigtigt, at du bruner kødet i ét lag. Hvis kødet overlapper, ender du med at koge kødet i stedet for at stege det. Så gør det ad flere omgange, hvis der ikke er plads til alt kødet på en gang i din gryde. Når alt kødet er brunet, kommes det i et fad og sættes til side.

Tilsæt 2 spsk. olie i den samme gryde, og steg løgene over medium varme, til de er bløde og gyldne. Tilsæt hvidløg, ingefær, chili og din krydderiblanding.

Krydr med salt og peber, og tilsæt kokosmælken. Kom kødet tilbage i gryden. Dæk det til med bage- papir (lav en cartouche, se side 120), og sæt låget på på sned. Lad det hele simre over lav varme i 2-3 timer, til kødet er mørt. Tilsæt evt. lidt vand undervejs, hvis det er nødvendigt.

Smag til med salt og peber.

Ingredienser rice n’peas

1 kop basmatiris
1 kop vand
½ kop kokosmælk
1 lille løg, finthakket
10 allehåndebær, stødt i en morter
¼ habanero-chili 1 tsk. salt

Fremgangsmåde rice n’peas

Kom risen i op i en si, og skyl rigtig godt, til vandet løber klart igennem.

Sæt en tykbundet sautérpande eller gryde på blusset. Tilsæt 3 spsk. olie, og steg løgene, til de er bøde og klare. Tilsæt alle- hånde, chili, timian og salt, og kom dernæst ris og kokosmælk i gryden.

Bring risen op til kogepunktet, dæk til med bagepapir og et tætsiddende låg. Reducer blusset til lavt, og kog risen, til al væden er fordampet. Sluk for blusset, og lad risen trække i 2-3 minutter med låg på.

Ingredienser grillet ananassalsa

1 moden ananas
1 spsk. mørk rom
saften af en lime
1 håndfuld mynte, grofthakket

Fremgangsmåde grillet ananassalsa

Skær top og bund af ananassen, og skær skindet af. Skær også “øjnene” af. Det er de brune prikker på kødet. Skær kødet fra rundt langs kernen, og smid den væk. Kernen er ret hård, så den bruger vi ikke i vores salsa.

Marinér ananassen i rom i 10 minutter, og grill den på en super- varm grill. Vend den, så den får grillmærker på alle sider. Skær ananassen i 1 cm’s tern. Pres limesaft over, tilsæt den hakkede mynte, og rør rundt. Sæt til side.

Ingredienser slaw

¼ hvidkål
¼ rødkål
3 forårsløg
6 radiser
1 grønt æble
1 håndfuld mynte, grofthakket
1 håndfuld koriander, grofthakket
saften af 1-2 lime 3 spsk. olivenolie salt og peber

Fremgangsmåde slaw

Snit kålen, så fint du kan. Skær æblet, radiserne og forårsløgene i tynde skiver, og kom dem i en skål med den snittede kål. Tilsæt urter, limesaft og olivenolie, og krydr med salt og peber. Bland det hele godt. Smag til med salt, peber og ekstra limesaft.

Ingredienser hot sauce

5 habanero-chilier
2 gulerødder
1 rødløg
100 ml æbleeddike
4 spsk. honning
1 skive ananas, ca.
2 cm i tykkelse, skåret i grove tern
vand

Fremgangsmåde hot sauce

Halvér chilierne, og fjern stilk og kerner. Hak løg, gulerødder og chili, og kom det hele op i en kasserolle. Tilsæt ananas, honning, eddike og vand, så det lige dækker. Lad det hele simre i 25 minut- ter, eller til gulerødderne er møre.

Kom det hele op i en blender, og blend, til du har en glat sauce. Smag til med salt og peber.

Server karry’en i gryden på bordet med alle de andre elementer, så dine gæster selv kan sammensætte deres tallerken. Servér med masser af kolde øl og fede reggaetunes.

Se Bogen - WALK ON THE WILD SIDE

HUNTEM INSTAGRAM

HUNTEM FACEBOOK

huntem.official
1 month ago
Opskrift på Vildtfrikadeller af fasan - Vildt gode deller, Julie Hey

Lækker opskrift på vildtfrikadeller af fasan - prøv Julie Hey's opskrift på "Vildt gode deller", du vil ikke fortryde. Opskriften kommer fra den nyanmeldte bog "HEY! DET ER VILDT".

Husk også at ... See more

Lækker opskrift på vildtfrikadeller af fasan - prøv Julie Hey opskrift på "Vildt gode deller", du vil ikke fortryde. Server dellerne med lækkert tilbehør

1 month ago

Oktober-stemning og harejagt - billede @nordic_huntsman_dk(Instagram)

1 month ago
Huntem

Huntem CONNECT

Nu lanceres Danmarks nye platform for jagtformidling, Huntem CONNECT - https://www.huntem.com/da/jagtformidling/

DEL GERNE NYHEDEN I JERES JAGTNETVÆRK

Hvorfor Huntem ... See more

1 month ago

1 month ago

Frederik Aakær Staun’s perleugle blev september måneds vinderbillede. Billedet er taget under skovfuglejagt i Sverige.

Tillykke til Frederik

Deltag i oktober-udgaven af "JAGT BILLEDET" ved at ... See more

1 month ago

Skovens konge i smukt morgenlys - kronhjort - af @alexsaberi

1 month ago

VIND den flotte nye og inspirerende "HEY! DET ER VILDT" - vildtkogebog. En bog med mange spændende opskrifter. Bogen giver blandt andet mange gode bud på tilbehøret til vildtretten, ... See more

1 month ago

Huntem har netop anmeldt vildtkogebogen "HEY! DET ER VILDT" af Julie Hey - Bogen udkommer idag den 26. september - læs anmeldelsen her!

Huntem vil i løbet af de kommende uger, bringe et par af ... See more

1 month ago
Chateaubriand af vildsvin - et frisk pust til de danske vildtgryder

Mange danske jægere har haft succesfulde ture til vores nabolande efter vildsvin - prøv denne spændende opskrift fra Gourmensch næste gang menuen står på ... See more

Prøv denne spændende opskrift på mørbrad af vildsvin med lækre brombær i saucen. Vildsvinet har en meget lækker smag og er derfor en meget populær spise.

1 month ago
Timeline Photos

Ha’ en “brøl-god” weekend - billede af @settysphotography

« 1 of 15 »