Go Back
+ servings
Stegt andebryst i porter

Skindstegt andebryst i Porter

Vi jægere har længe glædet os til efterårets komme. Det er nu igen tid til at drage ud i regn og rusk for forsøge at få en and i galgen.
Prøv denne spændende opskrift på skindstegt andebryst i porter af Julie Hey. En ny måde at tilberede vildand, som med garanti vil få en god modtagelse – velbekomme!
Ret Hovedret
Antal 4 Personer

Ingredienser
  

  • 4-6 stk andebryster med skind
  • Salt og Peber
  • 1 løg
  • 2 porrer
  • 3 gulerødder
  • 2 persillerødder
  • 150 g bacon i tern
  • 1/2 ltr mørk øl, evt. porter
  • 1 bdt persille

Sauce

  • 1 spsk tomatpuré
  • 2 dl piskefløde
  • jævner
  • 1-2 spsk ribsgelé / sukker
  • Salt og Peber

Sådan gør du
 

  • Rids skindet på andebrysterne uden at skære i kødet. Gnid skindet med salt og peber. Pil løget, og hak det. Rens porrerne, og skær dem i skiver. Skræl rodfrugterne, og skær dem i tern.
    Brun andebrysterne i en gryde – start med skindsiden. Tag dem op, og læg dem på en tallerken. Kom bacon, løg, porrer og rodfrugter i gryden, og steg i 3 minutter, uden at det tager farve. Læg ænderne tilbage i gryden oven på grøntsagerne, tilsæt øl og kog op. Skru ned for varmen og lad retten småsimre under låg i 15 minutter.
    Hæld væden fra gryden over i en ren gryde, kog op, og tilsæt tomatpuré og fløde. Jævn saucen, og smag til med ribsgelé, sukker og salt og peber.
    Steg kort andebrysterne på en tør pande på skindsiden, så skindet bliver sprødt.
    Anret grøntsagssautéen i tallerkener, og server med skiver af sprødstegt and og sauce. Drys med persille og server evt. med brød.
    Tip:
    Saucen er en anelse bittersød pga. den mørke øl. Kog den ind, og smag til, så saucen bliver mere rund og blød i smagen.
Har du prøvet denne opskrift?Lad os vide hvordan den var!