Jagthunderacer i Danmark

For mange danske jægere er jagthunden en central del af jagtoplevelsen. Jagthundene har også fået en særlig betydning for jagtudøvelsen, da det heldigvis er lovpligtigt at medbringe en egnet apporterende hund på mange jagtformer.

Der findes adskillige spændende jagthunderacer i Danmark. Racerne er fremavlet til at kunne mestre en vifte af jagtdiscipliner.

Et målrettet avlsarbejde har resulteret i, at alle racer kan bidrage med forskellige egenskaber inden for specifikke jagtformer.

Hundene er specialister inden for bestemte vildtarter og det bliver således vigtigt for jægeren at vælde netop den jagthunderace, der er det mest optimale match med vedkommendes jagtterræn, vildttilgang, men også personlige temperament og kompetencer som hundefører.

læs om de forskellige racer

Stående jagthunde

I Danmark findes der mange forskellige jagthunderacer, der tilhører gruppen af stående hunde. Denne gruppe kan inddeles i to yderligere grupper. De kontinentale racer udgør i Danmark racer såsom ruhåret hønsehund, korthåret hønsehund og langhåret hønsehund, kleiner münsterländer, ungansk vizla og weimaraner.

De engelske racer er engelsk pointer, engelsk setter, irsk setter, rød og hvid setter og gordon setteren. I Danmark har man også valgt at lade breton’en være en del af de engelske racer, hvilket ikke er tilfældes i andre lande.

Navnet de stående hunde har sin oprindelse i, at alle ovennævnte racer gennem målrettet avlsarbejde er fremavlet til at bruge vinden til at finde vildtet, følge op herpå og få det til at trykke, for til sidst at tage stand for vildtet. Dermed er de stående racer primært hunde med et fokus på førskudsarbejdet.

Racerne kan dog samtidig være fortrinlige apportører, når vildtet efterfølgende skal findes og bringes tilbage til hundeføreren. De enkelte racer inden for de stående hunde har deres respektive kvaliteter. Nogle er specialister i fuglejagt, mens andre er mere generalister og kan mestre flere jagtformer og vildtarter.

De stående engelske racer

Engelsk Setter

Setterne hører til blandt de ældste fuglehunde i verden. Navnet setter stammer fra hundens måde at knæle ned på, når den tager stand for vildtet. Der findes tre forskellige racer inden for setterne: den engelske setter, den irske setter og Gordon setteren.

Læs mere om Engelsk setter

Gordon Setter

Hvis man er fuglejæger og fascineret af jagt over stående hund, er det svært ikke at lægge mærke til den smukke Gordon setter. Hunden er, ligesom de øvrige settere, fremavlet til netop jagt på fuglevildt, uanset om det er jagt på ryper, fasaner og agerhøns i det åbne landskab eller jagt på skovsneppe eller skovfugle i skoven.

Læs mere om Gordon setteren

Irsk Setter

De første irske settere beskrives som rød-hvide. Disse er senere blevet fremavlet til den røde irske setter, som vi kender i dag. Hundene blev først brugt til jagt i det åbne irske højland på grouse, agerhøns, bekkasin og sneppe.

Læs mere om Irsk setter

Bretonen

Kender du bretonen? Det burde du! Noget af en påstand, men som jæger er det vigtigt at have en god jagthund – en jagthund, der passer til den form for jagt, man praktiserer. Det gode ved breton’en er, at den behersker mange af jagtens facetter.

Læs mere om Bretonen

Pointeren

Pointeren stammer oprindeligt fra Sydeuropa, men racen blev grundlagt i England og er meget mere end en mægtig markafsøgende hund. Grundlæggende har det været målsætningen at skabe alsidige jagthunde, der arbejdede i høj fart, og som var unikke til fuglejagt.

Læs mere om Pointeren

De stående kontinentale racer

Weimaraner

Weimaraneren kan spores tilbage til starten af det 19. århundrede, hvor den blev holdt ved hoffet i Weimar, som er beliggende centralt i Tyskland. Med baggrund heri fik weimaraneren sit navn. Racen blev oprindeligt avlet til at jage større vildt som for eksempel vildsvin, bjørne og klovvildt.

Læs mere om WEIMARANEREN

Ruhårede hønsehund

Den ruhårede hønsehund er en jagthund, der besidder masser af energi og arbejdsglæde. Ruhåren er ikke nogen gammel race. Først i 1873 begyndte man i Tyskland med planlagt avl på hunde med strid pels. Hundenes eksteriør blev ikke vægtet højt.

Læs mere om Den Ruhårede hønsehund

Stødende jagthunde

Denne gruppe af jagthunde består af racerne engelsk springer spaniel, engelsk cocker spaniel, irsk vandspaniel, welsh springer spaniel, clumber spaniel, sussex spaniel, field spaniel og amerikansk cocker spaniel.

Flere af disse racer optræder ikke normalt på jagt. Set fra et perspektiv på racen som jagthund er det desværre sket, at mange hunderacer kun optræder som familie-, selskabs- og udstillingshund. Faktisk er det kun den engelske springer spaniel og den engelske cocker spaniel, der fortsat anvendes til jagt.

Disse to racer findes ofte under navnet field trail spaniel eller i daglig tale FT springer og FT cocker. Avlsarbejdet inden for disse to racer ikke været styret af udseende, men centreret sig omkring jagtlyst, dresserbarhed og udholdenhed samt villighed til at arbejde i vand. FT springer og FT cocker er avlet til at arbejde i tæt kontakt med jægeren. Søget skal være kort og energisk og i zig-zag bevægelser, der får vildtet til at trykke, således at en jagtbar situation opstår, når hundene flusher vildtet.

Apporterende jagthunde (retrievere)

Som udgangspunkt er de fleste jagthunderacer velegnede apportører. Alligevel kategoriseres retrievere typisk som indbegrebet af de apporterende hunde, og herunder tæller især labrador retriever, golden retriever, flatcoated retriever, chesapeake bay retriever, curly coated retriever samt nova scotia duck tolling retriever.

Retrieverne er igennem målrettet avlsarbejde eksperter i at fuldføre efterskudsarbejdet, dvs. apporteringen af diverse småvildtarter. Et andet fællestræk for retrieverne er deres medfødte lyst til at søge og bringe apportemner og et kraftigt pelslag, der gør dem velegnede til vandarbejde på alle årstider. Endelig er retrieverne kendetegnet ved at være godmodige og kontaktsøgende familiehunde.

Drivende og gravsøgende jagthunde

De drivende jagthunde er en fælles betegnelse for de racer, der arbejder ved at opspore og drive vildtet foran sig, typisk med højlydt hals. Gravhundene, terrierne og støverne hører især til denne gruppe. Racerne er kendetegnet ved at være sporfaste, halsende, selvstændige og vedholdende.

På drev arbejder hundene gerne i længere tid uden kontakt til deres førere og har som spidskompetence at drive med hårvildt, herunder hjortevildt, ræv og hare. I de nordiske lande er jagt med drivende hunde meget populært, da store jagtarealer netop kræver, at hundene giver hals, således at jægerne kan postere sig og komme til skudchance på vildtet.

De gravsøgende jagthunde er racer, der er i stand til at opsøge ræv, grævling og mårhund i underjordiske gravsystemer. Ruhåret gravhund, langhåret gravhund, glathåret gravhund, tysk jagtterrier, jack russell terrier, border terrier og fox terrier kan fremhæves i denne gruppe.

terrier

Racerne er kendetegnet ved skarphed, iltert temperament, stor viljestyrke og mod, men også en høj grad af selvstændighed. Disse egenskaber er afgørende for, at det kan lykkes for hunden at smide ræv, grævling eller mårhund af grav.

Kategoriseringen af de enkelte jagthunderacer som stående, stødende, apporterende og drivende kan fremstå forenklet, eftersom flere jagthunderacer kan anvendes på tværs af de jagtformer og vildtarter, som knytter sig til kategorierne. En spaniel er f.eks. en stødende hund, der er god til at holde kontakten til sin fører og blive ved denne i stedet for at forfølge vildtet.

Bliver spanielen imidlertid anvendt på drivende jagt efter hårvildt vil den kunne tillære sig de egenskaber, der efterspørges i denne jagtform. Således vil den kunne fungere som en alsidig jagthund, hvilket bl.a. kan være en fordel for jægeren, der har et varieret jagtterræn, men kun et ønske om en enkelt jagthund.

Dreveren

Dreveren har umådelig stor jagtlyst og egner sig fortrinligt til jagt på hjortevildt, hare og ræv. På grund af sine korte ben arbejder den langsomt og stresser derfor ikke vildtet, hvilket giver en skånsom jagt.

Læs mere om Dreveren

Oplevelser med jagthunde

Jagthundetræning

En vigtig del af det at have en jagthund er også de mange fantastiske træningstimer, der bruges på at forme en færdigdresseret jagthund.

Som ejer af en jagthund bør man sætte sig grundigt ind i, hvordan man præger og siden træner hunden mod at blive en effektiv jagtkammerat, og herunder hvilken træning, der er afgørende for at udnytte de respektive hunderacers jagtlige egenskaber.

Der findes meget velskrevet litteratur om emnet, ligesom de forskellige specialklubber for hunderacerne har gode aktiviteter, der tilbydes nye såvel erfarne jagthundeejere. Allerede fra den første dag starter prægningen af en jagthund, hvilket opdrætteren står for. Hvalpen skal præges på nye dufte, lyde, til at køre bil og færdes i vand.

Alle disse indtryk er med til at skabe en robust hund, således at hvalpens ejer kan fortsætte arbejdet, hvor det er afgørende, at der fra starten skabes en tæt kontakt hund og ejer imellem. I de første måneder indlæres de grundlæggende færdigheder og hvalpen lærer, at samarbejdet med sin fører er vigtig for succes i livet.

Gradvist opbygges træningen i forskellige typer terræn og jagtdressur, afstemt hvalpens og siden unghundens modenhed og læringsparathed.

Anskaffelse af en jagthund

Mange faktorer er vigtige i overvejelserne om at anskaffe sig en jagthund. Først er der overvejelserne om mængden af tid, som man har rådighed for træningen frem mod en færdig jagthund.

 

Alt afhængig af hvilken hunderace, man vælger, er der stor forskel på den tid, som det kræver at forme hunden. Dernæst er der overvejelserne om hvilke jagtformer, som hunden skal kunne beherske. I tilfælde af at man fortrinsvis forventer at bruge hunden til apportering på en andejagt, er det ikke sikkert, at man skal anskaffe sig en gravhund.

Man kan også drage fordel af at overveje, hvilke vildtarter man råder over på sit jagtterræn og forsøge at udvælge den mest velegnede hunderace. Hvis man har ambitioner om at anskaffe sig en hund med stort energibehov og muligvis et stort behov for dressur, er det vigtigt at overveje, om egne evner som hundefører er tilstrækkelige.

Slutteligt skal man grundigt overveje, om den udvalgte jagthunderace også kan fungere i ens familie og dagligdag, når det ikke omhandler jagt og træning.

Markprøve med jagthund

I Danmark er der en stolt tradition for markprøvesporten, der således tilbyde talrige muligheder for den interesserede jagthundeejer for at afprøve sin jagthunds egenskaber og dressur.

 

Markprøverne varierer afhængigt af den enkelte jagthunderace. De stående jagthundes markprøver fokuserer på søget efter fuglevildt, typisk i det åbne terræn. Her afprøves hundenes evne til at søge korrekt i vinden, finde fært for at opnå stand og rejsning af vildtet. Alt sammen skal foregå efter specifikke forskrifter.

Til forskel herfra fokuserer de apporterende jagthundes markprøve på hundens evne til at udvise ro på post, markere og apportere forskellige emner, ligesom dirigering er en vigtig disciplin.

Følg os på instagram