Mit livs jagtoplevelse

Hos Huntem har vi et særligt fokus på netop oplevelserne, når vi som jægere drager ud på jagt.

Vi har fået mulighed for at dele denne intense jagtoplevelse, som er meget ud over det sædvanlige.
Stig Ersgard er en erfaren jæger, der har mange store oplevelser i bagagen. Han har flere gange søgt mod udlandet i jagten på sine oplevelser. Det gjorde han også dette forår, og det skulle vise sig, at denne tur blev rammen om hans livs jagtoplevelse.

 

Stig Ersgard beretter

Samtidig med den danske bukkepremiere i maj 2017, drog jeg af sted til Glamis Castle i Skotland sammen med to gode jagtkammerater. Vi blev indlogeret på en stemningsfuld pub tæt på slottet, hvorfra vi havde udsigt til otte spændende outings fordelt over fire jagtdage. Vi hilste på Andrew, der sammen med sin bror og far skulle være vores stalkere under jagterne. For at give os hver især muligheden for at opleve forskellige revirer sammen med de tre stalkere, var der på forhånd aftalt et rotationsprincip.

 

Vi havde nogle spændende oplevelser og jeg fik mulighed for at skyde henholdsvis en bronze- og sølvmedalje buk. Første del af turen levede på den måde til fulde op til mine forventninger, men det skulle vise sig, at en større jagtoplevelse ventede mig på den anden del af turen.

Da mine to jagtkammerater tog hjem til Danmark, skulle jeg mødes med en tredje kammerat, som for få år siden har taget jagttegn og som stod over for sin første udenlandske jagtoplevelse ved Learney House i Skotland. Mine ønsker for de kommende jagtdage var at hjælpe min kammerat til at skyde sin første skotske buk. Jeg havde ikke ambitioner om at skyde flere bukke, da jeg følte at jagtheldet allerede havde tilsmilet mig.


Min kammerats første udenlandske buk

Den første morgen drog vi af sted med vores stalker Craig, og det lykkedes os at pürche os ind på en buk, som Craig vurderede havde en fin størrelse. Jeg holdt mig i baggrunden og fornemmede, hvordan spændingen blev bygget op. Min kammerat leverede et sikkert skud, og da vi ankom til stedet, hvor Craig vurderede, at bukken blev skudt, kunne vi ikke finde den. Tvivlen meldte sig hos os. Min kammerat var tavs og lamslået af oplevelsen. Vi fik heldigvis snart øje på bukken i græsset. En smuk buk der viste sig at holde en sølvmedalje.

Det var en overvældende oplevelse for os begge, og det var ganske særligt for mig at følge jagten på tæt hold uden selv at skulle jage. Samme aften havde min kammerat igen jagtheld og skød endnu en stærk buk. Denne gang var det en bronzemedalje.

Disse to store jagtoplevelser var lige ved at tage pusten fra ham, og han var mættet af indtrykkene, adrenalinrusen og de fysiske strabadser, hvorfor han ønskede at give mig den sidste aftenpürch. Jeg havde egentlig besluttet mig for ikke at skyde flere bukke på denne tur, men jeg kunne ikke afslå tilbuddet og takkede ja.

Jeg får endnu en chance

Jeg forberedte mig på aftenens pürch. Craig havde udset sig den buk, som vi skulle prøve at jage. Bukken var en speciel 7-ender. Vi bevægede os af sted ad små kringlede veje i det klassiske skotske landskab med stendiger og levende hegn mellem bølgende bakker.

Da vi nærmede os området, hvor bukken tidligere var blevet set, kom den løbende sammen med en rå. ”That’s the one, we are looking for” udbrød Craig uden at have behov for at tjekke i kikkerten først. Vi nåede ikke at entrere terrænet, før bukken og råen forsvandt i løb ind i en mindre skov. Vi måtte således ændre taktik og gå tilbage til bilen.

Vi kørte en lille omvej og parkerede nu et stykke fra skoven og pürchede os ind gennem skovbrynet og i retning af det område, hvor Craig forventede, at bukken og råen ville ligge i skovbunden. Ganske rigtigt fik vi hurtigt øje på bukken, der nu var halvsovende, og lidt senere så vi råen i det halvhøje græs.

Craig havde præpareret mig om, at et skud kun ville være muligt, hvis bukken bevægede sig mod venstre, da der lå et hus længere inde i skoven mod højre. Vi fortsatte pürchen og nåede ind på ca. 75 meter. Det var ikke muligt at komme tættere på, fordi løvet i skovbunden ville afsløre os. Derfor bad Craig mig om at gøre mig klar, hvis skudmuligheden skulle opstå. Efter at have haft riflen klar i skydestokken i ca. 20 min. begyndte bukken at røre på sig, og den rejste sig for at følge råen. Jeg var helt klar. Jeg ventede spændt på dens næste træk. Selvfølgelig valgte bukken at dreje mod højre, og min chance var passeret. Vi måtte vende om og bevæge os stille tilbage ad den vej, hvorfra vi var kommet og tilbage til bilen. Både Craig og jeg var ærgerlige.

Der var stadig tid at løbe på inden solnedgang. Craig foreslog nu, at vi prøvede at finde en anden stærk buk. Det stemte jeg dog ikke for. Jeg ville gerne forfølge mit jagtheld på den samme buk, så det gjorde vi.

Ny plan

Vi kørte den modsatte vej rundt om skoven med tanke om at kunne finde bukken på den anden side. Vi fortsatte forsigtigt op ad vejen med et stendige på vores højre side og et levende hegn med varierende tykning og højde på vores venstre side. Bag hegnet løb en grøft og derefter var der åbne marker. Pludselig klodsede Craig bremsen. Vi fik samtidigt øje på bukken og to råer essende i den modsatte ende af det levende hegn men stadig på ”vejsiden”. De befandt sig cirka 400 meter fra os, men bevægede sig i vores retning. Craig udbrød ”we’re stocked”. Den mindste bevægelse fra vores side ville kunne skræmme dyrene, ligesom vi kunne blive forstyrret af anden færdsel på vejen eller markerne.

Vi havde kun en mulighed for, at det skulle lykkes. Ifølge Craig var jeg nødt til at liste mig ud af bilen over vejen og placere mig i det levende hegn med grøften til min venstre side og med udsyn til markerne, et stykke væk fra bilen. Jeg åbnede lydløst bildøren og sneg mig ud med meget langsomme bevægelser. Alt imens essede dyrene i det levende hegn og bemærkede ikke, at jeg krydsede den åbne vej og søgte dækning i hegnet. Jeg satte mig tilrette bag en lille gul gyvelbusk.

Herfra havde jeg intet udsyn til dyrene og måtte orientere mig efter de fagter, som Craig gav mig diskret fra bilen. Jeg kunne aflæse, at dyrene bevægede sig ned imod os i vores retning. I mit skjul sad jeg sammenkrøbet på hug, med knæene under mig, og uden mulighed for at ændre stilling, fordi bevægelserne ikke ville kunne skjules af busken. Med to fingre indikerede Craig, at bukken var på vej. Jeg kunne fortsat intet se fra min position. Jeg sad sådan meget længe, i mere end 30 minutter, og måtte ignorere den begyndende krampe i benene. Tiden føltes lang.

Flere forstyrrelser

Ude på marken til venstre for mig kom der nu en yngre buk og rå til syne. Afstanden til dem var cirka 75 meter. Der var heldigvis næsten vindstille, men jeg bekymrede mig alligevel om, hvorvidt dyrene kunne få fært af mig eller ane min skikkelse bag busken. Den yngre buk blev urolig. Jeg blev først usikker på, om det var mig, der gjorde den urolig. Denne mistanke blev dog hurtigt afkræftet.

Den store buk havde bevæget sig ned mod mig, men nede i grøften. Med et fik jeg øje på den – den stod blot 10 meter fremme i grøften – hvilket syn. Jeg troede næsten ikke mine egne øjne. Bukken var meget større end jeg havde turdet forestille mig. Jeg kunne se hvordan musklerne arbejdede under skindet på det smukke dyr. Et syn, som jeg tror, kunne tage pusten fra de fleste bukkejægere.

Pludselig galoperede den lille buk hen mod grøften og syntes at ville spille op til den store buk. Jeg overvejede, om jeg kunne hæve min riffel og få chancen til et skud i bringen. Jeg blev hurtigt enig med mig selv om, at jeg ikke turde tage chancen. Den lille buk løb tilbage til råen på marken. Den store buk fortsatte i min retning, stadig nede i grøften. Den stod nu lige på den anden side af gyvelbusken. Jeg kunne tydeligt høre dens vejrtrækning. Jeg ville kunne nå dyret med hånden, hvis jeg rakte den ind gennem busken. Bukken virkede ikke til at have travlt. Jeg holdt vejret. Alt kunne gå galt.

Den smule vind, der var, kunne svøbe, og alt håb om en reel skudchance ville være ude. Fra bilen havde Craig ikke på noget tidspunkt kunnet se den store buk, fordi grøftens lave placering var i en blind vinkel for ham.

På mirakuløs vis fortsatte bukken forbi busken og stoppede op under 2 meter fra mig til venstre – jeg var målløs. På intet tidspunkt så den i min retning, men havde sin fulde opmærksomhed rettet mod den lille buk på marken. Pludselig virkede det som om, at den store buk ville sætte den lille buk på plads. I et elegant spring var bukken fri af grøften. Nu kunne Craig også se scenariet udspille sig foran ham.

Et uopmærksomt øjeblik

Bukken løb ud på marken og stillede sig med hovedet bøjet og skrabede voldsomt græs og jord foran den lille buk. Den var nu cirka 40 meter fra mig. Nu tog jeg chancen. Jeg er links skytte og var derfor nødt til at dreje mig rundt for at kunne skuldre riflen i bukkens retning. Mine ben var låste efter at have siddet helt stille i denne samme stilling i en lille time. Bukken fornemmede uheldigvis mine bevægelser, idet jeg begyndte at dreje mig. Kortvarigt sikrede den mod mig. Jeg stivnede. Heldigvis var ophidselsen for stor, og bukken fortsatte med at vise sine muskler over for den lille buk. Jeg lod kuglen gå, og bukken tog en kort slutspurt rundt på marken, hvorefter den væltede med et par kraftige spark.

Først nu mærkede jeg, hvor udmattet og forkrampet jeg var. Og samtidigt helt enormt glad for, at det var lykkedes. Craig kom over til mig og var helt euforisk. Vi gik sammen ud til bukken. Craig udbrød ved synet af den ”Jesus, it’s a nine pointer, much bigger than I’d expected”. Det var tydeligt, at Craig delte min glæde og begejstring.

Tilbage på Learney House tog Alf og min jagtkammerat imod os, hvorefter vi gengav vores højintense jagtoplevelse for dem. Denne guldmedaljebuk er uden sammenligning mit livs største jagtoplevelse. Det er den i kraft af selve oplevelsen og ikke kun trofæets størrelse.

Supplerende fakta om bukken

Alf opmålte bukken til 151,10 points. Jeg valgte at efterlade bukken i Skotland, og bukken blev af CIC, UK Trophy Commission opmålt til 148,08 points, og blev således registreret i deres jagtbøger.
Senere modtog jeg trofæet i Danmark sammen med et diplom og en tung skotsk guldmedalje.

2 tanker om “Mit livs jagtoplevelse

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

HUNTEM INSTAGRAM

Instagram did not return a 200.

HUNTEM FACEBOOK

huntem.official
1 year ago
Opskrift på Vildtfrikadeller af fasan - Vildt gode deller, Julie Hey

Lækker opskrift på vildtfrikadeller af fasan - prøv Julie Hey's opskrift på "Vildt gode deller", du vil ikke fortryde. Opskriften kommer fra den nyanmeldte bog "HEY! DET ER VILDT".

Husk også at ... See more

Lækker opskrift på vildtfrikadeller af fasan - prøv Julie Hey opskrift på "Vildt gode deller", du vil ikke fortryde. Server dellerne med lækkert tilbehør

1 year ago

Oktober-stemning og harejagt - billede @nordic_huntsman_dk(Instagram)

1 year ago
Huntem

Huntem CONNECT

Nu lanceres Danmarks nye platform for jagtformidling, Huntem CONNECT - https://www.huntem.com/da/jagtformidling/

DEL GERNE NYHEDEN I JERES JAGTNETVÆRK

Hvorfor Huntem ... See more

1 year ago

Frederik Aakær Staun’s perleugle blev september måneds vinderbillede. Billedet er taget under skovfuglejagt i Sverige.

Tillykke til Frederik

Deltag i oktober-udgaven af "JAGT BILLEDET" ved at ... See more

1 year ago

Skovens konge i smukt morgenlys - kronhjort - af @alexsaberi

1 year ago

VIND den flotte nye og inspirerende "HEY! DET ER VILDT" - vildtkogebog. En bog med mange spændende opskrifter. Bogen giver blandt andet mange gode bud på tilbehøret til vildtretten, ... See more

1 year ago

Huntem har netop anmeldt vildtkogebogen "HEY! DET ER VILDT" af Julie Hey - Bogen udkommer idag den 26. september - læs anmeldelsen her!

Huntem vil i løbet af de kommende uger, bringe et par af ... See more

2 years ago
Chateaubriand af vildsvin - et frisk pust til de danske vildtgryder

Mange danske jægere har haft succesfulde ture til vores nabolande efter vildsvin - prøv denne spændende opskrift fra Gourmensch næste gang menuen står på ... See more

Prøv denne spændende opskrift på mørbrad af vildsvin med lækre brombær i saucen. Vildsvinet har en meget lækker smag og er derfor en meget populær spise.

2 years ago
Timeline Photos

Ha’ en “brøl-god” weekend - billede af @settysphotography

« 1 of 15 »