
Stegte kammuslinger med linser, spinat og pancetta
Kammuslinger er noget af det lækreste. De bedste kammuslinger, du kan få, bliver høstet af dykkere, som fanger dem nede på bunden af havet. Hvis man er heldig, kan man få dem, hvor de st
Ingredienser
Linser
- 200 g umbriske linser eller puylinser
- 1 stk chili, rød
- 2 fed hvidløg
- 1 kvist salvie
- 2 bundter spinat, stilkene trimmet og vasket grundigt
- 1 spsk rødvinseddike
- 3 spsk olivenolie
- 1 citron
- salt og peber
Kammuslinger
- 12 stk kammuslinger
- 12 skiver pancetta
- 1 spsk kapers
- 1 lille bundt salvie
- olivenolie
- 1 citron
- salt og peber
Sådan gør du
Linser
- Kom linserne i en gryde med chili, hvidløg og salvie. Kom vand i gryden, så vandet er 2 cm over linserne.
- Bring vandet i kog, og lad linserne simre i 10-12 minutter, eller til de er al dente.
- Dræn linserne for det meste af kogevandet, og tilsæt rødvinseddike og olivenolie.
- Smag til med salt, peber og citronsaft. Sæt til side
Kammuslinger
- Rids kammuslingerne i et ca. 3 mm dybt rudemønster på oversiden.
- Lav et blus ved at sætte fire sten med 15 cm's mellem, og læg gløder ind mellem stenene.
- Sæt din stegepande på blusset. Hæld et par spsk olivenolie på panden og steg pancettaen, til den er gylden og sprød. Lad den dryppe af oven på et stykke køkkenrulle på en tallerken.
- Krydr kammuslingerne med salt og peber. Hæld et par spsk olivenolie i den samme stegepande, og steg kammuslingerne, til de har en gylden farve.
- Vend kammuslingerne, pres citronsaft ud over dem og tag panden af bålet.
- Varmen fra støbejernspanden steget kammuslingerne færdige.
- Imens sætter du en anden stegepande i gløderne. Hæld 2 spsk olivenolie på panden og tilsæt linser og spinat. Når spinaten er ved at "kollapse", presses saften af 1/2 citron ud over linserne. Smag til med salt og peber.
- Server kammuslingerne med en skefuld linser, et par skiver sprød pancetta og en citronbåd.
Har du prøvet denne opskrift?Lad os vide hvordan den var!

