
Jagthorn
Denne variant af, hvad der i virkeligheden er et luksus pølsehorn, er den perfekte snack, når du er på jagt. Ellers oplagt til børnenes madpakke.Allerbedst skal det nydes lunt med en kold øl.
Ingredienser
Ruff-puff
- 300 g tipo 00 mel
- 175 g iskoldt smør, skåret i 2 cm tern
- iskoldt vand
Fyld
- 300 g friskhakket svinekød, gerne en kombination af bov og slag
- 300 g ovnstegt vildtkød (her i form af kanin, due og gås)
- 1 spsk hakket purløg
- 1 tsk timianblade
- 1 tsk friskhakket salvie
- 1 knivspids cayenne eller chiliflager
- 1 tsk garam masala
- 1 håndfuld brødkrummer
- salt og peber
- 1 spsk friskhakket rosmarin
- 1 æg til at pensle med
Sådan gør du
Ruff-puff
- Du kan selvfølgelig købe færdiglavet puff-pastry, men det er let at lave dejen selv.Denne opskrift er en snyde-version, men den fungerer supergodt og tager kun 10 minutter at lave. Og den bliver meget bedre end den dej, som du kan købe.
- Kom mel og smør i en skål. Tilsæt vand, så dejen lige binder.
- Ælt dejen med let hånd i 2 minutter. Drys mel på bordet, og vend dejen ud på det.
- Rul dejen ud til et rektangel på 45x25 cm med en kagerulle.
- Fold 1/3 af dejen ind, og fold den modsatte 1/3 over, så du har tre lag.
- Vend dejen en kvart omgang og rul ud på samme måde igen.
- Gentag processen tre gange.
- Kom film om dejen og kom den på køl, til du skal bruge den.
Fyld
- Sæt ovnen på 180 grader.
- Mix alle ingredienser sammen.
- Steg eventuelt en lille prøve-frikadelle, så du kan se, om du mangler lidt salt eller peber.
- Drys lidt mel på bordet. Rul dejen ud til et rektangel på 45x25 cm.
- Form halvdelen af fyldet til en lang cylinder. Pres den ned på dejen, så du har en ensartet pølse uden huller. Gør det samme med den anden halvdel af dejen.
- Pensl kanten med æg, og fold dejen over fyldet. Pres let så dejen lukker tæt omkring fyldet.
- Trim kanterne, skær den ud i 10 cm stykker, og læg dem på en bageplade.
- Pensl med æg, og drys rosmarin og lidt havsalt på.
- Bag i 35-40 minutter, til de er gyldne og lækre.
- Lad de færdige jagthorn køle ned i ca. 20 minutter, inden de serveres.
Har du prøvet denne opskrift?Lad os vide hvordan den var!

