Kvinde, nyjæger og bukkejagt

Kvinder der går på jagt

Huntem har fået mulighed for at bringe denne spændende beretning om Jeanet Knak Fraser’s første bukkejagt i Polen. Beretningen giver et indblik i, hvorfor stadigt flere kvinder vælger at tage jagttegn og søge nye spændende oplevelser i naturen som jægere. Vi håber også at beretningen kan give endnu flere piger mod på, at springe ud i jagtens mange muligheder og udfordringer.

Med Jeanet på bukkejagt

Drilleri og bukkesnak

Jeg er nyjæger og var begejstret over at få muligheden for at tage med på min første bukkejagt i Polen. Jeg tog med på en arrangeret ”bukkebus” sammen med en flok erfarne, mandlige jægere. Jeg var den eneste kvinde ombord, men følte mig bestemt velkommen i selskabet. Vi forlod Korsholms parkeringsplads den 1. august 2017 og stemningen var rigtig god fra starten. De erfarne jægere spurgte interesseret ind til mit korte jagtliv og mine forventninger til turen. Jeg fik indtryk af, at de oprigtigt syntes, at det var spændende at være en del af min første jagtoplevelse uden for Danmarks grænser. De gjorde deres bedste for at forberede mig på de kommende jagtdage og var hjælpsomme med deres råd og vejledning. Jeg var ikke det mindste i tvivl om, at jeg kunne spørge om hvad som helst, uden at min manglende erfaring ville blive udstillet. På en lang bustur til Polen når man at få mange spændende beretninger om andre jægeres oplevelser og ikke mindst guldkorn for en nyjæger som jeg.

Bukkejagten begynder

Vel ankommet til destinationen i Polen, begyndte spændingen at bygge sig op. Jeg stod over for min første bukkepürch som nyjæger og sommerfuglene fløj lystigt rundt i min maven, allerede på køreturen ud til reviret. De erfarne jægere havde rådet mig til at have rigeligt med patroner i lommen. I et venskabeligt drilleri indikerede de en mulig tvivl om en kvindes skydefærdigheder, og oven i købet en kvindelig nyjæger.

Endelig befandt jeg mig i bilen sammen med min polske guide, en jagtkammerat og med lommerne fulde af patroner. Jeg var helt klar til at skyde min første buk.

Vi spotter hurtigt en fin buk, men jeg når aldrig at få en skudchancen, inden bukken igen er forduftet. Jeg mærker en snigende irritation, men siger ”pyt” til mig selv. Vi må opsøge mit jagtheld dagen efter.

Ny dag nye oplevelser

Efter en god og tiltrængt nattesøvn, er jeg igen klar næste morgen. Ved daggry drager vi igen afsted. Min polske guide er rolig og skaber sammen med to af mine erfarne jagtkammerater en behagelig stemning. Jeg er fuld af forventning til den forestående jagtdag, mens vi kører ud i det smukke polske landskab.
Jeg erindrer tydeligt duften af morgenduggen og lyden af Landroveren. Riflen ligger klar i min hånd. Mine sanser er skærpede.
I en kornmark dukker min første buk op, inden vi har nået at parkere bilen. Vi lister alle fire forsigtigt ud af bilen. Jeg har min skydestok og riffel klar. Jeg er klar. Jeg mærker nu for alvor min egen hurtige puls og hjertet, der pumper. Jeg ryster endnu ikke, men hver en muskel er spændt. Nu sker det.
Jeg får øje på bukken i kikkerten og har følelsen af at have øjenkontakt med den. I samme sekund lader jeg første skud gå. Jeg repeterer, som jeg har lært og er klar igen. Bukken løber ca. 10 skridt, hvorefter den drejer en omgang rundt og falder om.

Min kammerat og guide råber til mig: ”Vent… Skyd ikke… Du har den!” Jeg svarer lettere rystet: ”Har jeg den?” Jeg søger min guides bekræftelse og først her går det op for mig, at jeg netop har skudt min allerførste buk. Jeg fik den. Nu mærker jeg også, hvordan min krop ryster og reagerer på jagtens klimaks. Et enkelt skud og min første buk ligger i græsset. De mange patroner viste sig heldigvis at være overflødige.

 

Vi får foreviget bukken og jeg og vender tilbage for at dele jagtoplevelsen med resten af selskabet. I bilen får jeg tanken, at vi ikke behøver at tænde lygterne, da smilet i mit ansigt vil få det hele til at lyse op. Jeg er så glad, og det ses tydeligt af de andre jægere, da vi kommer tilbage. Du spurgte med stor interesse ind til min oplevelse, som jeg genfortalte det hele for dem med hele kroppen i bevægelse. Ved den efterfølgende fælles parade blev jeg som traditionen foreskriver indviet i bukkejægernes fællesskab. Jeg fik en stribe blod i panden og modtog de andres lykønskninger. Jeg var stolt og tænkte ”yes, I did it”.

Aftenpürch og drilske bukke

Om aftenen er jeg klar til den næste pürch. Morgenens succes har givet mig ”blod på tanden”. Jeg turde ikke gamble med de erfarnes råd om at medbringe rigeligt med patroner, så lommerne var igen fyldte. Hellere tage dem med hjem end mangle dem under jagten.

Den næste buk lader sig ikke sådan finde, og vi er faktisk næsten ved at opgive, da vi pludselig spotter en smuk og speciel buk i en fjerntliggende kornmark. Vi pürcher forsigtigt ind på bukken. Den står 120 meter ude. Min kammerat spørger mig, om jeg er klar. Det er jeg. Jeg holder længe fokus på bukken i kikkerten og tænker, at hvis den bare lige ville træde lidt fri, ville jeg kunne skyde. I samme sekund træder den frem, og jeg lader kuglen gå.
Med armene i vejret inde i Landroveren råber min polske guide ”Jaaaaaah, Gutes Schiessen, Jeanet, sehr gut!”. Efter at have ventet nogle minutter, bevæger vi os i retning af bukken. Hele min krop ryster, og jeg er om muligt mere stolt end i morges. Mine første to bukke på samme dag. Det er stort og må fejres. På vej mod paraden holder vi ind for at købe øl til selskabet. Her modtager jeg flere lykønskninger, kram og high fives og jeg føler mig nu rigtigt som en del af fællesskabet.

En taknemmelig bukkejæger

I de kommende dage fik jeg mulighed for at tage med nogle af de erfarne jægere på pürch og sugede alle indtryk til mig. Når jeg tænker tilbage på denne intense jagtoplevelse, kunne jeg ikke have ønsket mig en bedre debut som nyjæger og jeg ønsker, at andre nyjægere skal få samme introduktion til denne spændende jagtverden. Jeg må samtidig indrømme, at jeg er en af de jægere, der bliver ramt af bukkefeber, men heldigvis har feberen ikke spændt ben for min præstation.
Til sidst vil jeg gerne takke min jagtkammerat og polske guide, som delte denne oplevelse med mig. De var uundværlige for mig.

 

Jagten på den næste oplevelse

De store jagtoplevelser i Polen har givet mig mod på endnu mere. Min næste store jæger drøm er at jage en sort råbuk. Nu må vi se om dette ønske en dag går i opfyldelse.

Jeanet Knak Fraser

2 tanker om “Kvinde, nyjæger og bukkejagt

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

HUNTEM INSTAGRAM

Instagram did not return a 200.

HUNTEM FACEBOOK

huntem.official
2 years ago
Opskrift på Vildtfrikadeller af fasan - Vildt gode deller, Julie Hey

Lækker opskrift på vildtfrikadeller af fasan - prøv Julie Hey's opskrift på "Vildt gode deller", du vil ikke fortryde. Opskriften kommer fra den nyanmeldte bog "HEY! DET ER VILDT".

Husk også at ... See more

Lækker opskrift på vildtfrikadeller af fasan - prøv Julie Hey opskrift på "Vildt gode deller", du vil ikke fortryde. Server dellerne med lækkert tilbehør

2 years ago

Oktober-stemning og harejagt - billede @nordic_huntsman_dk(Instagram)

2 years ago
Huntem

Huntem CONNECT

Nu lanceres Danmarks nye platform for jagtformidling, Huntem CONNECT - https://www.huntem.com/da/jagtformidling/

DEL GERNE NYHEDEN I JERES JAGTNETVÆRK

Hvorfor Huntem ... See more

2 years ago

2 years ago

Frederik Aakær Staun’s perleugle blev september måneds vinderbillede. Billedet er taget under skovfuglejagt i Sverige.

Tillykke til Frederik

Deltag i oktober-udgaven af "JAGT BILLEDET" ved at ... See more

2 years ago

Skovens konge i smukt morgenlys - kronhjort - af @alexsaberi

2 years ago

VIND den flotte nye og inspirerende "HEY! DET ER VILDT" - vildtkogebog. En bog med mange spændende opskrifter. Bogen giver blandt andet mange gode bud på tilbehøret til vildtretten, ... See more

2 years ago

Huntem har netop anmeldt vildtkogebogen "HEY! DET ER VILDT" af Julie Hey - Bogen udkommer idag den 26. september - læs anmeldelsen her!

Huntem vil i løbet af de kommende uger, bringe et par af ... See more

2 years ago
Chateaubriand af vildsvin - et frisk pust til de danske vildtgryder

Mange danske jægere har haft succesfulde ture til vores nabolande efter vildsvin - prøv denne spændende opskrift fra Gourmensch næste gang menuen står på ... See more

Prøv denne spændende opskrift på mørbrad af vildsvin med lækre brombær i saucen. Vildsvinet har en meget lækker smag og er derfor en meget populær spise.

2 years ago
Timeline Photos

Ha’ en “brøl-god” weekend - billede af @settysphotography

« 1 of 15 »